Tømningsordning hilses velkommen, men ...

Niels Ole Fredborg Nielsen undrer sig over, at et A/S påtager sig en myndighedsrolle.

Niels Ole Fredborg Nielsen

Niels Ole Fredborg Nielsen

Med glæde kan man læse, at Forsyningen Frederikshavn vil ændre på reglerne vedr. den helt igennem tåbelige og formynderiske tømningsordning af septiktanke. Når dette er sagt, kan man spørge om ikke det er på kant med det formelle, når et selvstændigt A/S, ganske vist ejet af Kommunen, går ind og påtager sig en myndighedsrolle. Jeg mener, at det i stedet måtte være et af Kommunens fagudvalg, f.eks. Plan- og Miljøudvalget, der indførte ordningen, som nu må foretage de nødvendige tiltag i denne myndighedsopgave. Uanset det formelle så håber jeg, at man endevender hele ordningen, så der kommer noget brugbart ud af det. Man kunne gøre som tilsynet med private vandforsyninger fungerer. Her tager kommunen i al sin enkelthed sig af kontrol og den formelle myndighedsopgave, og meddeler os brøndejere, hvilke laboratorier der er autoriserede til at udtage drikkevandsprøver, hvorefter vi selv foretager det videre forløb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.