EMNER

Tønderne kunne samle 250 borgere

VOERSÅ:Borgerne er ret gode til at bakke op, når der er fest i Voerså. Tag nu bare i går, da idrætsforeningen bød velkommen til fastelavnsfest i hallen. Ikke færre end 250 mødte op - både børn og voksne, så der var gang i flere tønder samtidig. Peter Sørensen er formand for Voerså Idrætsforening, og han er meget bevidst om, at sådanne arrangementer er med til at skabe sammenhold. - Foreningerne i byen er gode til at hjælpe hinanden. Det gør det nemmere at få det praktiske op at stå, siger Peter Sørensen, der har boet i Voerså hele sit liv - og kunne ikke drømme om at flytte.