Litteratur

Tør du læse Bobergs gæstebog?

Thomas Boberg. ARKIVFOTO

Thomas Boberg. ARKIVFOTO

digte Thomas Boberg: ¿Gæstebogen¿ # # # # # ¤ Thomas Boberg inviterer intet mindre end sandheden til at skrive i sin gæstebog (og dig og mig til at læse den), men det er ikke en hvilken som helst sandhed og det ikke en helt almindelig digtsamling. For at starte bagfra består digtsamlingen af tre afsnit (mærket med romertal), hvoraf det første er det suverænt længste. Digtene i første og tredje afsnit er skrevet på frivers, som det er typisk at gøre det, mens andet afsnit indeholder 11 prosalyriske stykker. Boberg gør op med det kustodiske i poesien uden at være en gavflab, derfor er samlingen så særlig dejlig. Poesien skal være levende, være sig selv, være sand. Og det lykkes han med. Han befinder sig ikke længere i sfinx-forladte Memphis, men i Memphis ¿ slet og ret. Men det er et udsat sted at befinde sig, især når man vil date sandheden; men hvorfor sandheden i Memphis, når nu man kan finde den i Søndermarken eller hvor man måtte befinde sig. Det er et udsat sted, fordi sandheden er af en særlig karat hos Boberg. Det er det konkrete; ikke alle metaforerne, symbolerne og de satanisk tungt sminkede overførte betydninger, men det konkrete. Og det lykkes han med. Hakkende, hostende og stønnende med traditionen holdt i ave af et skævt smil og et gran ironi. Er man nået dertil er der kun en nihilisme tilbage. Ikke den russiske aftapning, men den langt lettere bobergske. Gæstebogens tilfældige navne vidner om korte besøg langt ind i virkeligheden; hvert digt er en sonde. Og det man finder der, er en stor ubevægelighed gennemtrængt af ¿rytmiske konvulsioner¿. Kan man ønske sig mere, spørger jeg? Det kræver tid at læse Bobergs gæstebog, at turde læse det, der faktisk står. Skriv en hilsen når I når frem hertil: ¿Jeg spiller Bach på et vaskebræt, Mozart på en flaske. // Jeg spiller på dine strenge, jeg spiller på din blomst, jeg spiller på / din kærlighed, jeg spiller på den dødes ord, jeg spiller og spiller.¿ Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Thomas Boberg: ¿Gæstebogen¿. 69 sider, 150 kr. Gyldendal