Tør du lukke op?

"Lad den rette komme ind" DU HAR STENSIKKERT aldrig set noget lignende. Jeg har i hvert fald ikke.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvad hænger dér i træet og drypper så rødt? Indledende scene fra "Lad den rette komme ind".

DU HAR STENSIKKERT aldrig set noget lignende. Jeg har i hvert fald ikke. En ældre mand standser en ung fyr på en sneklædt gangsti ved en lille skov. Han spørger, hvad klokken er - og presser i det samme en bedøvelsesmaske henover drengens ansigt. Da han er livløs, hejser den gamle ham op i et birketræ ved fødderne, stiller en bulet plasticdunk med en tragt i tuden under hans hoved - og åbner hans halspulsårer med en køkkenkniv. Blodet plasker dampende ned i dunken, men før det er færdigt med at løbe, bliver manden afbrudt af en hvid puddelhund og to unge piger - han må stikke af. Det er en scene, der bliver siddende - ligesom en del andre af denne films scener. For det her er både en genial film om barndommens smerte og en fremragende, særdeles voksen gyser - for ikke at sige rædselsfilm. Ikke kun i betydningen splat-rædsel, selv om den har sine afskyelige øjeblikke, men nok så meget i betydningen: Se ind i dig selv og få dig nogle alvorlige forskrækkelser. Uvist af hvilken grund er vi i Stockholm i 1982. Det kunne lige så godt have været i dag, men formentlig er året vigtigt i forfatterens eget liv - han var selv 12 år i 1982, ligesom filmens hovedperson(er). Det er drengen Oskar, en ensom, bleg, lyshåret dreng, der bor alene med sin travle mor. Oskar går tappert i skole hver dag, selv om han ved, han vil blive mobbet nådesløst af tre drenge, der kalder ham grisen. Hjemme på værelset og ude i frosten mellem blokkene straffer han dem alene i fantasien med sin spejderdolk. "Skrig som en gris". Så en dag flytter en ny nabo ind - en jævnaldrende, mørkhåret pige, Eli, der bor sammen med en ældre mand. Og så er det, at der begynder at ske ting mellem boligkarréerne. Oskar møder kun Eli i mørket - og siden kommunikerer de gennem væggen. Faktisk ser vi dem aldrig sammen, når der er andre til stede - men det ændrer ikke ved, at hun får enorm betydning for ham. Hun er mystisk, skræmmende og tillokkende, mørk og fremmedartet, uvasket, men smuk - udsender en sær lugt, besynderlige lyde og et meget dybt blik, der kan betyde hvad som helst. For Oskar er hun en kilde til nye følelser, men også til mod og overlevelse - det er hende, der forklarer ham, hvad man skal gøre, når man bliver mobbet: Slå igen. Hårdt. Meget hårdt. Så holder det op. Men heller ikke Elis liv er problemfrit. Hendes gamle hjælper har svært ved at leve op til hendes krav om frisk blod. Det bliver ikke ved at gå. Hun må også selv tage sig til rette - og gør det, skræmmende pludseligt og voldsomt. Og ikke det mindste romantisk. En gammel drukkenbolt her, en ulykkelig ældre kvinde dér - mens aviserne skriver og befolkningen bliver mere og mere oprevet. Og nej, mobningen standsede alligevel ikke - det endelige opgør venter. "Lad den rette komme ind" er en stærkt foruroligende film, fordi den så helt tydeligt ikke "bare" er en vampyrfilm - den er alt det, de klassiske vampyrhistorier altid har været fortolket som: Historier om den dybe, mørke side af seksualiteten. Historier om pubertetens vågnen. Om den indre vrede og blodtørst, der kan komme over enhver - som måske endda er fast beboer et sted derinde i enhver. Blodfantasien, voldsrusen, den mørke side, hævneren, der venter på sin chance. Eller det er simpelthen en historie om, hvordan mobning og ensomhed virker på et menneske. Eller hvad der sker med et mishandlet eller måske ligefrem misbrugt barn. Det er op til os selv at mærke efter, hvad den historie har på hjerte. Men gør det - og få fornyet den skræmmende og mærkelige oplevelse af at se og frygte noget for første gang. Endda i mageløst fine billeder, skabt på en fuldkommen triviel betongrå, frostkold hverdag. Det er ganske utroligt, hvad de trivialiteter, der omgiver os fra vugge til død, dog gemmer på af fantastiske billedkompositioner, når de styres gennem en kunstners øje, sind og apparater. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Lad den rette komme ind". Originaltitel: "Låt den rätte komma in". Sverige, 2008. Instruktion: Tomas Alfredson. Manus: John Ajvide Lindqvist efter egen roman. Fotograf: Hoyte van Hoytema. Klip: Dino Jonsäter og Tomas Alfredson. Musik: Johan Söderqvist. En time, 54 min. Till. o. 15 år. Biffen, Aalborg.