Thisted

Tør øjnene

PIA K./SKAT: Under Muhammed-kriserne udråbte Pia Kjærsgaard sig selv som den sande forsvarer af ytringsfriheden, men den frihed til at ytre sig har siden vist sig kun at gælde for Pia Kjærsgaard selv og alle andre antimuslimer. Senest er det vi konservatives ønsker om skattelettelser, Pia K. er faldet over. Hun beordrer os ligefrem til at stikke piben ind: ”Det er en tilbagevendende diskussion med de Konservative, at man gerne vil have den her skattediskussion igen og igen og igen. Det er fuldstændig utilstedeligt, hvis vi hen over sommeren skal fægte rundt om topskatten. Det gider jeg simpelthen ikke”, siger Pia Kjærsgaard til Berlingske Tidende. Jeg kan berolige Pia K. med, at vi ufortrødent vil forsætte kampen for skattelettelser om hun vil det eller ej – både på skrift, i tale og i aktiv politik. Kan det bringe Pia Kjærsgaards sind i kog, så er absolut ikke sidste gang, jeg bruger min ytringsfrihed! Søren Rokkjær næstformand, Konservative i Thisted Kommune, Tingstrupvej 20 B, 7700 Thisted post@s.rokkjaer.dk www.s-rokkjaer.dk