Fødevarer

Tørfisk giver en god tørst

Der er ikke så mange tilbage i Agger, der tørrer fisk - den tørre østenvind i begyndelsen af april gav ellers et godt resultat, siger fiskehandler René Kristensen.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tørfisk på den rigtige måde er, når de spises direkte fra snoren, hvor de har hængt i fem dage i tør østenvind efter at være drysset med salt. Det mener fiskehandler René Kristensen, Agger Fiskebil, som tilbragte Kristi himmelfartsdag i De Sorte Huse med at gøre smagsprøver klar og i øvrigt sælge tørfisk. Foto: Klaus Madsen

Kristi himmelfartsdag, torsdag, var i Agger "tørfiskedag" - et tilbud i De Sorte Huse på Ålumvej, arrangeret af Agger Bådelaug og fiskehandler René Kristensen, Agger Fiskebil. Mange foretrækker tørfiskene kogt. De skal så blødes ud et døgns tid og koges godt, hvorefter de pr. tradition spises med nye kartofler og persillesovs. Men ikke hjemme hos fiskemanden. For ham er "tørfisk på den rigtige måde", at de spises så at sige lige fra snoren: - Vi er ikke så mange tilbage her i Agger, der tørrer fisk. Under en halv snes stykker. Tidligere hang der jo fisk ved næsten hvert eneste hus, fortæller han og fortsætter: - Den tørre østenvind i begyndelsen af april gav ellers et godt resultat. Så er de tørre på fem dage. René bruger torsk og ising til tørfisk: - Torsken skal helt flækkes og renses, og rygbenet skal ud. Når fisken så er helt åben, skal der salt på. Den første dag må det ikke regne, for så regner saltet jo af. Der er nogle, som lægger dem i lage, men det gør jeg ikke. Hjemme hos fiskemanden spises tørfisk som snack, og så drikker man koldt øl til: - Tørfisk giver en naturlig tørst, siger fiskemanden. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag