EMNER

Tørklædeforbud splitter VKO

KØBENHAVN:Sløret er løftet for en værdipolitisk kamp mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti. Mens Anders Fogh Rasmussen åbner for at forbyde muslimske tørklæder i retssale, så afviser han DFs forslag om at udvide forbuddet til andre grupper af offentligt ansatte. - Vi skal helst bevæge os uden om at fastsætte detaljerede beklædningsreglementer ved love, bekendtgørelser og cirkulærer. Vi lever i et samfund, hvor folks beklædning er en personlig afgørelse. Men selvfølgelig med den tilføjelse, at der er arbejdssituationer, hvor det er relevant at kræve en særlig beklædning, siger Anders Fogh Rasmussen. /ritzau/