Tørstig tyv: Stjal en bajer og slog politiet

Påvirket mand måtte en tur i arresten

Arkivfoto

Arkivfoto

THISTED:En 34-årig mand begik tyveri hos Circle K på Østerbakken i Thisted onsdag aften. Han stjal en dåseøl til 22 kroner - det blev opdaget, og politiet blev tilkaldt. Tyven, der var påvirket, blev tilsyneladende så vred over det, at han slog en af betjentene. Derfor blev han ud over tyveri også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og måtte sidde nogle timer i arresten.

Kort inden tyveriet hos Circle K måtte politiet ud til en containerbrand på Strandvejen - ikke langt fra tankstationen.

- Branden blev hurtigt slukket, siger politikommissær Jørgen Jensen.

Om der er nogen sammenhæng mellem disse to hændelser kan politiet ikke sige noget om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.