Lokalpolitik

Tørsvømning er ikke tilstrækkeligt

Idrætslærere protesterer over Aalborg Kommunes planer om at afskaffe svømmeundersvisning.

Svømning bør - som her - foregå i vand, mener idrætslærerne. De frygter, at Aalborg har åbnet en kattelem, så andre kommuner også indfører tørsvømning. Og derfor vil de henvende sig til Undervisningsministeren.

Svømning bør - som her - foregå i vand, mener idrætslærerne. De frygter, at Aalborg har åbnet en kattelem, så andre kommuner også indfører tørsvømning. Og derfor vil de henvende sig til Undervisningsministeren.

- Det er en svipser, som byrådet må gøre om! Så klart formulerer Nordjyllands Idrætslærerforening og Dansk Skoleidræt i Nordjylland sig i et åbent brev til medlemmerne af Aalborg Kommunes byråd. Kritikken går på kommunens planer om at afskaffe svømmeundervisning i 4. klasse. En beslutning som hverken børn, lærere, forældre, skoleledere eller forvaltning er blevet hørt om på forhånd. - Jeg er normalt ikke paragraf-rytter. Men det virker uheldigt, at undervisningsministeriet ikke har formuleret et klart krav om, at svømmeundervisning skal foregå i vand, siger formand for Dansk Skoleidræt i Nordjylland, Gunnar Sigaard Simonsen. - Som det er i dag, er der nemlig åbnet en kattelem for, at tørsvømning også kan accepteres. Og den er der desværre også andre kommuner, som har fået øje på, forklarer han. Den nordjyske afdeling af idrætslærerforeningen vil derfor bede Dansk Idrætslærerforening om at indbringe sagen for Undervisningsministeren. Og ifølge Gunnar Simonsen håber man også, at byrådet vil besinde sig og omgøre beslutningen.

Forsiden