Moseby

Tørvebisserne kan endnu sit håndværk

Ved Moseby fik publikum demonstreret, hvordan man gravede tørv i gamle dage

Det omskiftelige vejr kunne ikke holde 75 besøgende tilbage fra levendegørelsen i mosen ved Moseby onsdag aften. Foto: Flemming Dahl Jensen
Det omskiftelige vejr kunne ikke holde 75 besøgende tilbage fra levendegørelsen i mosen ved Moseby onsdag aften. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

Opdateret kl. 15:36

MOSEBY: Vejrguderne var ikke ligefrem med tørvebisserne fra Moselauget, da der onsdag aften blev vist prøver på, hvordan livet og arbejdet foregik med tørvene fra 1926 til 1966. 75 personer trodsede onsdag det ustadige vejr og fik en lærerig oplevelse.

Dengang der blev gravet tørv, blev der i perioden leveret tørv for 300-400 millioner kroner (nutidskroner). Fra mosen kørte 80 lastvogne rundt og solgte tørv i hele Danmark.

Verner Nørgaard fra Moselauget guidede publikum på humoristisk vis igennem aftenen. Frivillige demonstrerede, hvordan man brugte de forskellige redskaber.

Aftenen bød også på et lille skuespil, hvor man oplevede hvilke problemer det kunne give at arbejde i mosen. Man kunne også se det gamle lokomotiv køre ud efter tørvesmuld og returnere til det hestetrukne gangværk, hvor der blev fremstillet æltetørv.

Onsdag 15. juli og onsdag 22. juli, kl. 19.00, vil arrangementet blive gentaget. Der er gratis entre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden