EMNER

Tog brand i opløbet

Det lykkedes en familie at tage en brand i opløbet inden den udviklede sig i Asaa søndag aften.

Ved 17-tiden blev Falck kaldt ud til et hus på Havnegade 8 i Asaa, hvor beboerne mente, at de havde haft brand, men at det var lykkedes at slukke den. Falck rykkede ud og kunne konstatere, at det var rigtigt nok - det var lykkedes at tage livet af branden, inden den nåede at udvikle sig. Beboerne opdagede det ved, at strømmen var gået, og de kunne ikke slå relæet til igen. - Der havde været brand i en elinstallation, og der var klare flammer, men de havde fået slukket branden, fortæller beredskabsinspektør Preben Jensen. En halv kvadratmeter af loftet var brændt, og brandfolkene sikrede sig, at der ikke var mere, der ulmede.