Tog mellem Korsør og Nyborg kører igen

En personpåkørsel på Korsør Station betød tirsdag aften, at togene holdt stille i flere timer.

KORSØR:Det er igen muligt at køre tog mellem Slagelse og Nyborg. Det oplyser Banedanmark på Twitter sent tirsdag aften.

Togene holdt stille i flere timer efter en personpåkørsel.

Påkørslen skete ved Korsør Station, og togene holdt stille, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

DSB indsatte togbusser mellem Slagelse og Nyborg, mens togene holdt stille. De kørte i pendulfart mellem de to stationer via Korsør, skrev DSB på sin hjemmeside.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.