Heste

Tog imod nordisk mester

FREDERIKSHAVN:Søndag aften var der fest og glade dage på Frederikshavn Rideklub, da Sofie Hougaard ankom som Nordisk mester i dressur for hold - og hendes bror Thomas Hougaard som Nordisk bronzevinder i spring. Det var første gang Frederikshavn Rideklub kunne hylde to medlemmer som medaljetagere ved Nordiske mesterskaber, og det skulle naturligvis fejres. - Vi havde i forvejen modtaget melding fra landstræner Vibeke Degn Andersen om, hvornår familien Hougaard ankom med færgen fra Sverige, og da lastbilen rullede ned ad vejen stod 50-60 FRK’ere klar med flag og banner, hvilket udløste et ordentligt dyt fra lastbilen og et noget overrasket Sofie og Thomas, fortæller Anne D. Pedersen fra rideklubben. I rideklubben er man stolte af de to ryttere, der er gode ambassadører for deres sport, ambitiøse, ihærdige og sympatiske unge mennesker. På tressen ventede champagnen og lidt godt til ganen, og der var taler til Sofie og Thomas. Sofie Hougaard red bed de nordiske mesterskaber tre flotte dressurprogrammer på sin pony Dornick. Thomas Horgaard deltog som junior i spring på sin hest La Kendra. Thomas blev bedste dansker på holdet.