EMNER

Tog kørte af spor i Hjørring

Skoleeleverne fra Hirtshals stod ekstra tæt i morgentoget til Hjørring i dag. Årsagen var, at der manglede et togsæt, som stod forsvarligt parkeret på banegården i Hjørring - toget var simpelthen kørt af sporet.

Et togsæt kørte torsdag morgen af sporet på Hjørring Station. Ingen kom noget til. Foto: Henrik Louis

Et togsæt kørte torsdag morgen af sporet på Hjørring Station. Ingen kom noget til. Foto: Henrik Louis

Uheldet skete, da togsættet skulle køre fra et værksted til stationen. En togfører glemte at skifte et spor, og når det sker, er systemet således indrettet, at toget af sikkerhedsmæssige årsager ledes af sporet. Uheldet skete med meget lav hastighed, og ingen kom til skade. Senere i dag skal toget løftes tilbage på skinnerne - og togføreren, ja, han har vist lovet af købe kvajekager.