Nibe

Tog kvælertag og bed mand i fingeren

En 56-årig mand er idømt forvaring efter overfald

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

NIBE:En 56-årig mand blev ved Retten i Aalborg mandag idømt forvaring.

Manden blev fundet skyldig i et overfald 25. november 2014 ved Nibe, hvor han både havde slået en bekendt i ansigtet, bidt ham i fingeren og taget kvælertag på ham.

- De kom op at skændes over salget af en scooter, hvor der var lidt uenighed om prisen, fortæller anklager Dorte Kvist Knudsen.

Udover overfaldet stjal den 56-årige en mobiltelefon fra offeret.

Den 56-årige har tidligere fået en forvaltningsdom for et voldsforhold, og da han ikke er egnet til almindelig straf, blev han idømt en fornyet forvaltningsdom med en længstetid på fem år. Han modtog dommen.