EMNER

Tog påkørt af lastbil

Regionaltoget fik synlige skader efter sammenstødet med lastbilen. Foto: Scanpix

Regionaltoget fik synlige skader efter sammenstødet med lastbilen. Foto: Scanpix

ÅRHUS:En lastbil påkørte i går et regionaltog på Europaplads i Århus. Ingen mennesker kom til skade ved kollisionen, som skete cirka klokken 17.15. Toget havde et minut tidligere forladt banegården i Århus og var på vej mod Grenaa. Episoden medvirkede til at skabe trafikkaos i det centrale Århus, som i forvejen var præget af trafikomlægninger i forbindelse med et cykelløb. DSB besluttede at lade tog afgå fra Østbanetorvet, indtil trafikken atter var normal. Der var synlige skader på regionaltoget, som bl.a. fik revet slanger og kabler over. Lastbilen, som var en såkaldt trækker fra et firma i Silkeborg, fik punkteret et dæk. /ritzau/