Tog rammer ægtepar i bil på Fyn

Et ægtepar blev fredag aften påkørt af et tog på Svendborgbanen.

Tog rammer ægtepar i bil på Fyn

Et ægtepar måtte skæres fri af deres bil og bringes til sygehuset, efter at bilen fredag aften blev ramt af et tog på Svendborgbanen.

Uheldet skete i overskæringen på Egeskovvej i Volstrup.

- Ifølge vidner var bommen nede, men føreren enten overså eller ignorerede den, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Den 45-årige kvinde slap heldigt fra uheldet og kom kun lettere til skade. Hendes 47-årige mand var ikke helt så heldig.

- Han har fået nogle indre kvæstelser, men er udenfor livsfare, siger Kim Munksgaard.

Der var fire passagerer med toget.

- Men ingen af dem havde behov for hjælp, og de er blevet kørt videre i bus, fortæller vagtchefen.

Politiet har fået taget en blodprøve af føreren af personbilen for at fastslå, om han var påvirket af spiritus.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.