Flyulykker

Tog til tiden

Færre passagerer, nedskæringer på busdriften, ustabil drift hos DSB - længere ventetid.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Direktør Preben Vestergaard betegner det som en super spændende udvikling, Nordjyske Jernbaner har været igennem. Foto: Henrik Louis

Det er ikke just positive historier, der har præget omtalen af den kollektive trafik i Vendsyssel de senere år. Men ét selskab har ikke ladet sig tryne af de dystre forudsigelser for den kollektive trafik. Mens busdriftens passagertal styrtdykker, har Nordjyske Jernbaner oplevet en konstant positiv udvikling. Passagertallet på Skagensbanen og Hirtshalsbanen har været jævnt stigende, siden der i 2001 blev lagt en ambitiøs plan for nye investeringer i både skinnenet og materiel. - På det tidspunkt var i hvert fald Skagensbanen i fare for at lukke. Det har været en super spændende udvikling, siger direktør Preben Vestergaard, der nu kan konstatere, at de to baner tilsammen har én mio. passagerer om året. Siden 2001 er der investeret 260 mio. kroner i skinner, perronanlæg og nye tog. Det har betydet kortere rejsetid, som igen har givet flere passagerer. Alene i 2005, hvor rejsetiden mellem Skagen og Frederikshavn blev sat ned fra 40 til 35 minutter, steg passagerantallet med 12 procent. - Vi blev lige pludselig en seriøs konkurrent til biltrafikken, og i fremtiden vil vi forsøge at få endnu flere til at skifte bilen ud med toget, siger Preben Vestergaard. Til sammenligning har det været meget småt med investeringer i Vendsyssel hos DSB, og en rapport fra Trafikstyrelsen har netop fastslået, der ikke vil ske det store de kommende 10 år. Flere passagerer - flere penge Ligesom den øvrig kollektive trafik får Nordjyske Jernbaner også store tilskud fra staten - ca. 30 mio. kroner årligt fordelt ligeligt mellem drift og anlæg, men på et væsentligt punkt er tilskuddet forskelligt fra det, der ydes til f.eks. busdrift. - Vi bliver belønnet for at skaffe flere passagerer. Mens mange busselskaber modtager et fast timetilskud, stiger vores tilskud, hvis vi selv skaffer flere passagerer, fortæller Preben Vestergaard. Og han anser det for meget realistisk, at der kan flyttes flere passagerer fra bil til tog på de to strækninger. - Det er nu med stigende benzinpriser, at vi skal skaffe nye passagerer, siger Preben Vestergaard. Stor tilfredshed En stor ny brugerundersøgelse afslører også, at det langt fra bare er studerende og pensionister, der kører med Nordjyske Jernbaner. 36 procent af passagerne er mellem 30 og 64 år. Meget tyder også på, at kunderne er godt tilfredse med det produkt de får. 80 procent af de adspurgte passager er tilfredse med antallet af afgange på hverdage. Dog er der et ønske om flere afgange i weekenderne. Over 80 procent er også tilfredse med komforten i togene og faciliteterne på stationerne. Tallene bygger på 2500 spørgeskemaer, som i løbet af en uge er blevet udfyldt af passagerer på de to strækninger. - Med de store investeringer, vi har lavet, har vi også forventet stor tilfredshed, siger Preben Vestergaard. Alt har dog ikke udelukkende kørt på skinner for Nordjyske Jernbaner. På et tidspunkt blev der satset stort på at lave forretning på godstrafik fra Skagen og Hirtshals. - Vi brugte rigtigt mange kræfter på projektet, men i 2005 opgav vi alle planer. Der var simpelthen umuligt at gøre det rentabelt, siger Preben Vestergaard, og han tør godt garantere, at Nordjyske Jernbaner aldrig mere vil satse på godstrafik. I Hirtshals passede logistikken ikke - havnens placering i forholde til jernbanen. I godsbranchen var der heller villighed til at være fælles om at tage risikoen, og så kom ny lovgivning også på tværs af godsplanerne.