Ishockey

Tog tyren ved hornene

Pirates tilbage på sejrskurs med sikker sejr i Rødovre

Steffen Klarskov i nævefight mod Odense. Fredag aften scorede forwarden i Rødovre. Foto: Henrik Bo
Steffen Klarskov i nævefight mod Odense. Fredag aften scorede forwarden i Rødovre. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

KØBENHAVN: Aalborg Pirates havde fået skarpslebet skærene på skøjterne og hævnede de seneste nederlag til Odense og Herning ved at vinde en krystalklar 5-1-sejr på vestegnen over Rødovre Mighty Bulls. Sejren var aldrig i fare i hovedstaden, selvom den tidligere AaB-center Michael Smidt prikkede pucken i nettet bare fem sekunder inden den første periodepause. Forinden havde Shane Sims og Rasmus Olsen nemlig sendt gæsterne i front med 2-0. I anden periode øgede eks-Rødovre-forwarden Steffen Klarskov, inden Colin Greening og Jussi Tapio færdiggjorde arbejdet i tredje periode.

NHL-stjernen Colin Greening brillerede atter med et mål og to assists. Canadieren er dermed oppe på mageløse 10 mål og 11 assists i sine 12 kampe for Aalborg Pirates, som nu bider Frederikshavn White Hawks kraftigt i haserne i toppen af ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden