Udland

Togangreb i Schweiz: Politiet afviser terror

En 27-årig mand angreb i weekenden flere passagerer i tog i Schweiz. Seks personer blev skadet.

Der er intet, der tyder på, at lørdagens angreb i et tog i Schweiz, hvor seks passagerer blev såret, var et terrorangreb. Det siger det schweiziske politi søndag.

- Spørgsmålet om motiv er fortsat uvist, siger politiet fra landets østlige region Sankt Gallen i en udtalelse.

- Ved dags dato er der ingen indikation på, at dette var terror eller et politisk motiveret angreb, lyder det.

En talsmand for politiet Bruno Metzger siger, at "terrorisme ikke er vores hovedteori". "Andre motiver" er ifølge talsmanden langt højere på listen. Hvilke motiver det var, ville han ikke uddybe.

Det var lørdag eftermiddag, at en 27-årig schweizer gik til angreb med en kniv og brandbare væsker i et tog. Han blev også selv såret under angrebet.

Angrebet er ifølge politiet blevet optaget på video. Ud fra videoen har politiet slået fast, at manden handlede alene.

Angrebet fandt sted, mens toget kørte mellem Buchs og Sennwald langs Schweiz' østlige grænse til Liechtenstein.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.