Togrøveri gjorde Ryaa berømt

I mange år var Ryaa jernbaneknudepunkt - midt i 1950’erne landskendt

Hardy Pe­der­sen fra Lo­kal­hi­sto­risk for­en­ing for Ved­sted Sogn ved den gam­le sta­tion i Ryaa. For­ment­lig stod tog­rø­ve­ren af to­get, dag det sagt­ne­de far­ten, da det skul­le køre ind til sta­tio­nen i Ryaa. Foto: Hans Ravn

Hardy Pe­der­sen fra Lo­kal­hi­sto­risk for­en­ing for Ved­sted Sogn ved den gam­le sta­tion i Ryaa. For­ment­lig stod tog­rø­ve­ren af to­get, dag det sagt­ne­de far­ten, da det skul­le køre ind til sta­tio­nen i Ryaa. Foto: Hans Ravn

Mens det store togrøveri i England i begyndelsen af 60"erne har inspireret både til bøger og film, så er et nordjyske sidestykke næsten gået i glemmebogen. Men midt i 50’erne blev et togrøveri Ryaa omtalt over hele landet. Sammenlignet med de 2,5 millioner pund, som det engelske røveri gav, så var de ca. 70.000 kroner, som røveren på Løkkenbanen slap væk med, småpenge. Men målt med datidens målestok var det et anseeligt beløb, og på egnen var der dengang mange gisninger om, hvem gerningsmanden kunne være, og hvad pengene kunne være gået til. Men røveriet er stadig uopklaret. En af dem, der husker røveriet er Niels Ole Ladefoged i Nørager. Han var på det tidspunkt 16 år. Hver dag tog han Løkkenbanen fra Kaas for at køre til mellem- og realskolen i Aabybro. - Røveren stod på i Kaas, og på strækningen mod Ryaa fandt han sækkene med penge. Inden toget nåede til Ryaa fik han dem tømt, og da toget sagtnede farten for at stande i Ryaa, sprang han af. På stationen kunne han jo risikere at støde ind i folk, der skulle aflevere ny post. fortæller Niels Ole Ladefoged. - Jeg mener, at man på jernbaneskinnerne ved Aabybro fandt nogle tomme postsække, men gerningsmanden blev aldrig fundet. Man sagde dengang, at han må have haft kendskab til, at toget transporterede et større pengebeløb. På egnen var sagen i lang tid det store samtaleemne, fortæller Poul Gregersen, der i mange år var formand for Lokalhistorisk Forening for Vedsted Sogn. I de lokalhistoriske arkiver på egnen er der dog ikke materiale om togrøveriet, og heller ikke Politihistorisk Museum har noget. Derimod har de to jernbanelinjer været genstand for stor lokalhistorisk interesse. Gennem Ryaa gik både Løkkenbanen og Fjerritslevbanen. Eksempelvis har Arnold Andersen i Sæby skrevet en bog om Fjerritslevbanen, der gik gennem Ryaa. Men historien om røveriet på Løkkenbanen er ny for ham. I sin bog kan Arnold Andersen berette, hvordan Fjerritslevbanen fra oprettelsen i 1897 og ca. 30 år frem var præget af gode tider. Derefter begyndte kampen for at sikre en tilstrækkelig økonomi og for at overleve. I 1969 var det slut. Løkkenbanen blev etableret senere end Fjerritslevbanen, og dens tid sluttede tidligere, nemlig allerede i 1963. Om de to jernbaner, der gik gennem Ryaa, findes der en række skriftlige beretninger, og mange kan fortælle erindringer fra de to baners tid. Sekretær i Lokalhistorisk Forening for Vedsted sogn Hardy Pedersen, Birkelse, kørte som barn ofte med tog gennem Ryaa. Han boede i Brovst og gik i skole i Aabybro. - Hver dag tog jeg toget frem og tilbage. Det værste der kunne sker var, at man fik en eftersidningstime, for så kom man om eftermiddagen for sent til toget, husker Hardy Pedersen. I Ryaa kan man stadig finde strækningerne, hvor jernbanerne har gået. Dele af strækningen fra Fjerritslevbanen er i dag cykelstier, der fra Ryaa fører mod Aabybro og Biersted. Stationsbygningen i Ryaa er tegnet af Sylvius Knudsen. I 60"erne blev bygningen købt af Vedsted Kommune, og siden er den solgt til private. Skiltet med bynavnet vidner dog stadig om, at bygningen har været station. Salget af stationen skete omkring 1963, da Løkkenbanen lukkede. Derefter var der i nogle år stadig trinbræt i Ryaa for Fjerritslevbanen, der blev nedlag i 1969. Blandt de dramatiske begivenheder for de to baner var i eftersommeren 1943 en sabotageaktion mod Fjerritslevsbanens remise og værksted. Her blev flere lokomotiver ødelagt. Året efter skete der på samme bane en togafsporing, der gav flere kvæstede.