Norge

Togt i baghaven

Danskernes krydstogtdrømme handler ikke kun om Caribien og Middelhavet. I år foretrækker mange at rejse rundt i mere hjemlige farvande, med Norges fjorde og Sankt Petersborg som favoritter.

Krydstogter i Nordeuropa er i stærk vækst, og i denne sæson får vi flere sejladser nordpå end tidligere. Vi oplever også, at stadig flere danskere ønsker at tage på togter i de mere hjemlige farvande, fortæller Claes Tamm, nordisk chef hos MSC Cruises. Krydstogter til Norges fjorde og i Østersøen mod Sankt Petersborg er favoritterne hos de danske passagerer på MSC Cruises sejladser i Nordeuropa.