Aalborg

Togtur for fuld damp - næsten

Et nyrenoveret, men gammelt lokomotiv på Limfjordsbanen med masser af passagerer.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Michael Martens med den store dieselmotor bygget af Frichs.

Måske skelede DSB-personalet på Aalborg Banegård lidt misundeligt til opløbet på perron 0, hvor passagerer stod i kø for at få en billet til toget på Limfjordsbanen. Faktisk var der så stor interesse for turen med Limfjordsbanens veterantog, at foreningen burde overveje at indføre pladsbilletter til turene ud i det blå, som finder sted på søndage sommeren over. Sommerens ture og togvogne trækkes af det nymalede dieseltog fra 1953, som kørte på Hadsundbanens spor for Aalborg Privatbane, indtil den blev lukket 31. marts 1969, og lokomotivet solgt til privatbanen i Skagen. Nu er det tilbage på Limfjordsbanen malet i Aalborg Privatbanes farver og skal i sommer afløse Limfjordsbanens damplokomotiv der skal have nye kedelrør og derfor er til reparation. Der er omkring 15 medlemmer af Limfjordsbanen som uden for tursæsonen jævnligt mødes i remisen, der også netop er sat i stand. De mødes for at vedligeholde, skrue på maskinerne og male vognene. Men det trækker snart op til et generationsskifte, og næste generation mangler. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag.