Toilettet blev knust
Hærværk i Præstbro-anlægget

Morslands Danske Samfund har ikke umiddelbart penge til erstatning for de vinduer, der er blevet knust i toiletbygningen i Præstbroanlægget. Foto: Bo Lehm
MORS:Toiletbygningen i Præstbroanlægget er blevet udsat for hærværk inden for de seneste dage.
- Fire vinduer i bygningen er slået i stykker og der ligger tusindvis af glasstumper spredt ud over det hele, lyder det ærgerligt fra Thorkild Møller, formand for Morslands Danske Samfund, der er ejer af anlægget.
- Vi er virkelig kede af det. Der er frivillige folk, som bruger meget tid og mange kræfter på anlægget og ville gerne, om folk følte lidt medejerskab og samvittighed over for stedet, siger Thorkild Møller.
Hærværket bliver meldt til politiet og Thorkild Møller vil gerne høre fra folk, som måtte have kendskab til hærværket.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.