Toke på Bjerget

Ung studerende bruger Helberskov for at opleve en sidste ægte opdagelsesrejse

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Geografistuderende fra Københavns Universitet Toke Fogh vil lave en specialopgave om Bjerget i Helberskov.

HELBERSKOV:Der er lidt Stanley og Dr. Livingstone over de to: Dr. Stig Schack Pedersen og novicen, geografistuderende Toke Fogh, der lige nu kortlægger jomfrueligt land fra Kattegat og vestpå videre ind over Himmerland for GEUS. Månen er opdaget, og rundt om i verden er selv de mindste atoller i det fjerne Stillehavet kortlagt, i hvert fald på overfladen. Men her midt i vores egen verden findes der lige under overfladen på det gennemrodede og godt brugte landbrugs- og industriland stadig uopdaget og jomfrueligt land at opdage og kortlægge. Toke Fogh er helt på det rene med, at han har fået en enestående chance for at være blandt de sidste i faget, der får lov at prikke et jernspyd i dansk jord og være den første, der helt bogstaveligt ser, hvad der er under overfladen. - I et normalt studieforløb ville jeg måske komme i nærkontakt med 20 ægte jordprøver i min studietid, men her laver jeg op til 200 om dagen, siger Toke Fogh og viser et par vabler, som han har fået, fordi feltarbejde med jernspyd er hårdt arbejde. Undervejs tager Toke masser af notater og planlægger en specialopgave om Bjergets historie i Helberskov. Bjerget består af grus og sand, toppen er eroderet væk siden sidste istid, og nedenfor, på de flade marker hedder den rigtige betegnelse postglacialt saltvandssand eller marint sand. Bag en gård har geologerne fundet smeltevandsler, og længere ude mod Als Odde ligger en stribe flyvesand - en gammel klit. Stig Schack Pedersen, der er seniorforsker og ekspert i bjerge kan læse landskabet på forhånd og se på de fleste formationer, hvad der gemmer sig under muldlaget. Spydstikkeriet er dokumentationen for, at tankerne også passer. Han kender 50 forskellige slags jordbund, men her ude ved Kattegat er 90 pct. marint sand. I det findes spor fra Stenalderhavet i form af skaller fra hjertemusling og østers, og det kildrer lidt i fingrene at røre ved dem. For de er ca. 7000 år gamle. I den sammenhæng betyder det mindre, at kortlægningen af den oprindelige danske jordbund indtil nu har taget 121 år. Derfor rører det heller ikke mesteren, at metoden fra 1888 er uændret til i dag. Toke har sneget en gps med, så han ikke farer helt vild, men for Stig er kompas og blyant tilstrækkeligt. - Der er nok lidt maskinstormer over mig, indrømmer han, men det er også lettere at forklare, hvad man laver, når metoden er enkel. - Som da en ældre herre troede, jeg jagtede muldvarpe og blev beroliget. De fleste er venlige og nysgerrige, når de ser os prikke rundt i landskabet, fortæller Stig Schack Pedersen. I gamle dage var geologerne udstyret med et karteringsbrev, der med kongens underskrift gav dem lov til at færdes på privat jord. - I dag håber vi bare på folks forståelse og fortæller og forklarer, når de spørger, og det får vi som regel en hyggelig snak ud af, tilføjer geologen.