Bindslev

Tolne/Mosbjerg IF-Bindslev/Tversted IF 8-4

Efter en lang pause pga. efterårsferie, skulle vi i dag spille lokalkamp mod Bindslev/Tversted. Vores tre piger på holdet havde meldt afbud til dagens kamp, men heldigvis var det er par friske micro drenge, der gerne ville hjælpe os i dag. En stor tak til Mikkel Jensen og Anders Hansen, der begge spillede en flot kamp. Humøret var højt hele vejen rundt, og vi kom rigtig godt i gang. Specielt stod vores forsvar godt, hvor specielt Johannes, Emil og Rasmus havde en godt samarbejde i midten af forsvaret. Ved stillingen 6-4 var der fornyet spænding i kampen. Vi fik strammet op i forsvaret, og samtidig fik Jonas lavet et par flotte mål fra fløjen, og vi kunne ånde lettet op, da dommeren fløjtede kampen af. Vores første sejr. Det var dejligt. Målene for Bindslev/Tversted blev scoret af Martin og Simon. Målene for Tolne/Mosbjerg blev scoret af Rasmus, Tobias, Johannes, Emil og Lasse med hver 1 mål, og Jonas med 3 mål. Ugens Small Star blev i denne kamp Lasse Marling, som gjorde det godt både i mål, på stregen og i forsvaret.