Tom blindgyde

PROSA Thomas Hvid Kromann: "Stævnemøder på Place Blanche" "Man sætte ølse for, man sætte ølse bag – pølsen beholder dog sin smag", skrev Wessel. Thomas Hvid Kromanns prosa har det ligeså: hvordan man end vender og drejer hans sprogeksperimenter, er og bliver de eksperimenter, hvor formen er det altafgørende og indholdet henrivende ligegyldigt. Mest af alt bruges hans åbenbare sprogtalent til indholdsmæssig tomgang. Kun i et par tekster af de 31 i samlingen kan siges at have et indhold, der nærmer sig en handling. Resten er ren formalisme eller skriveøvelser: "Men nej, han var bugtaler for afdøde eksistenser hinsides godt og ondt og enhver form for åndelig sikkerhedssele, mens regnen stod vinkelret ned, en korrekt og knaldhård diktion, rustne mandsstemmer i bilen, i sædet, i bund, et vildfarent spøgelsestog, tomt og uden andre kvaliteter end den dynamit, der fyldte størstedelen af førerrummet og ikke var til at spøge med, eller filmstrimler alligevel eller ophobede lydeffekter en masse, men kortluntet ikke desto m indre, og kun lige præcis tillod føreren at hive i stangen, ja, De hørte rigtigt, Fräulein Zuckerzunge, voice over forstummet brat, hvilket atter udløste, tæller ned fra tre, en instrumental version af titelmelodien og videre, og nu, ud af den F#-dur" Hvad er en sådan passage i indholdsmæssig henseende?Sortsnakkeri! Sproget har løsrevet sig fra enhver form for indhold, al den stund udtrykket er indholdet. Hvad ligger der af ideer og tildragelser bag disse tekster, for de harda ikke dramatisk karakter, og der er tilsyneladende ingen sammenhæng, ingen sensibilitet eller dybde? De er words, words, words! De kan være eksperimenter i en enkelt samling som i Kromanns forrige, "Operation Hvid", men de er som mål en elitær, formalistisk og indholdstømt blindgyde. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Thomas Hvid Kromann: "Stævnemøder på Place Blanche" 81 sider, 199 kr. Borgen. Udkommer i dag.