Tom K på hjemmebane
Le Mans-helten inviterer sit team til Nordjylland
Opdateret 26. februar 2014 kl. 15:12
HOBRO: Ni sejre i 24 timers løbet i Le Mans kommer ikke af sig selv. De kræver fuld opbakning fra ingeniører og mekanikere, og i disse dage siger Tom Kristensen så tak for hjælpen til sine mange sejre til sit Audi-team.
Omkring 20 personer, heriblandt Ralf Jüttner, teknisk chef for Audi Sport Team Joest, ventes i den forbindelse til Hobro, hvor de indkvarteres på Hotel Amerika, og i løbet af de næste dage venter så en stribe udflugter og aktiviteter i det nordjyske med Tom Kristensen som vært.
De nærmere detaljer ønsker teamet ikke at oplyse.
- Vi skal ud at se byen og havnen og hygge os sammen. Det er ikke et arrangement for offentligheden eller for pressen. Tom vil gerne vise, hvor han er født og opvokset, og sige tak for den støtte, han får fra teamet, siger Jan Würgler, pressechef for Tom K Racing.
Som et led i besøget aflægger Tom Kristensen og gæsterne fredag visit på borgmesterkontoret i Hobro.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.