Motorsport

Tom K. starter som nr. tre i England

BRANDS HATCH: Den nordjyske Le Mans-konge Tom Kristensen (foto) var 6/1000 sekund fra at kunne starte i forreste række i søndagens DTM-løb på engelske Brands Hatch, da der lørdag blev kørt kvalifikation på banen. - Jeg kommer til at ligge i en lille fordybning, helt ude ved væggen, når starten går. Desuden er det ingen ringere end min teamkollega Timo Scheider, der ligger toer, så jeg skal heller ikke være så aggressiv i starten, at det koster ham, siger Tom Kristensen. jeri