Tom Kristensen før Le Mans: Jeg bliver stadig nervøs

Selv de mest garvede racerkørere kan stadig få nerver på op til et stort løb, hvis man spørger Tom Kristensen.

Tom Kristensen før Le Mans: Jeg bliver stadig nervøs

Selvom det er mere end 15 år siden, at han første gang befandt sig på banen i det verdensberømte 24-timers løb, er det stadig muligt for den ottefoldige Le Mans-vinder, Tom Kristensen, at blive nervøs inden startskuddet affyres.

- Jeg ser som altid frem til at køre Le Mans. På VM-stadie er Le Mans det største løb. Og der er altid en stor motivation omkring det.

- Der er sommerfugle i maven. Man forbereder sig i et helt år til at køre de 24 timer. Så det er noget, jeg ser meget frem til.

Spørgsmål: Får du stadig sommerfugle i maven?

- Ja, det gør jeg. Og det er meget vigtigt. For du må aldrig undervurdere noget som helst omkring Le Mans.

- Jeg bliver hvert år overrasket over, hvor få og små ting, der kan gå ind og afgøre det, lyder det fra Le Mans-veteranen.

Tom Kristensen debuterede ved Le Mans tilbage i 1997, hvor han også endte med at løbe med sejren.

Siden er det blevet til yderligere syv guldtrofæer, hvor seks af dem blev vundet i træk i årene 2000-2005.

Sidste Le Mans-sejr blev sikret i 2008. Og de øvrige år er han enten endt på anden- eller tredjepladsen eller udgået på grund af mekaniske problemer.

I år jagter han sin niende Le Mans-triumf, og det bliver tiende år i træk, at han kører for Audi.

Le Mans løber af stablen lørdag den 22. juni og slutter traditionen tro præcis 24 timer efter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst