Tomic gav op og skændtes med journalist

Den iltre teenager Bernard Tomic er endnu engang blevet midtpunkt i en tennisballade efter sin US Open-exit.

Tomic gav op og skændtes med journalist

Det tog kun 21 minutter for Andy Roddick at vinde tredje sæt i anden runde af tennisturneringen US Open, hvor modstanderen var den 19-årige australier Bernard Tomic.

Og når det kunne gå så stærkt, var det mest af alt fordi, Tomic ikke gjorde modstand i sættet, som han tabte klart med 0-6.

Det mener flere iagttagere, blandt andet tennislegenden John McEnroe, der kritiserer australieren for ikke i det mindste at prøve at vende kampen.

Da Tomic blev konfronteret med McEnroes kritik, blev han ifølge nyhedsbureauet AFP rasende på journalisten, der stillede spørgsmålet og gik i clinch med ham.

- Det er sådan, jeg spiller. Har du et problem med det, sagde den vrede australier og ville vide, hvem journalisten var, og hvem han arbejdede for. Da han fik svaret, sagde han:

- Jeg skal nok huske dig!

Tomic blev i forbindelse med Wimbledon-turneringen i sommer idømt en bøde for utilbørlig opførsel.

Det skete, da han smadrede sin ketsjer ned i græsset efter sit nederlag i første runde til David Goffin. Vredesudbruddet betød, at den sarte græsbane tog skade.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst