Tomt skoleudspil

Ikke unaturligt ser Karl Bornhøft og Pernille Vigsø Bagge, begge inkarnerede socialister, folkeskolens redning i det socialdemokratiske folkeskoleudspil.

Skolevæsen 27. december 2010 05:00

De gør vel, hvad gøres kan som trofaste partisoldater for i Synspunkt (15.12.) at få et tomt og virkningsløst socialdemokratisk skoleudspil til at tage sig tilforladeligt og virkningsfuldt ud. Indledningsvis forsøges med lidt klodsede afledningsmanøvrer at give regeringen skylden for folkeskolens katastrofale nedtur vel vidende, at ingen regering har kunnet forbedre noget som helst for alvor uden accept fra den forligskreds, som både S og SF er med i. S og SF vil for alt i verden bevare den udelte folkeskole som udelt, skønt det faktisk er denne skoleform, hvor bogligt svage og dygtige skal undervises sammen inden for de samme fire vægge, der er skyld i, at Danmark har scoret lavniveauplaceringer ved den ene PISA-måling efter den anden, hvoraf den seneste viser vores ringeste placering af alle. Denne politisk bestemte og mod al god pædagogik stridende ophobning af svage og dygtige elever, som ingen lærer selvfølgelig kan gabe over undervisningsmæssigt, fremhæver K.B. og P.V.B. for dens velfungerende og undergørende fællesskaber, hvor den enkelte elev bedst udvikler sine potentialer. PISA-målingerne modbeviser, at dette ideologiske skolemakværk formår noget sådant. K.B. og P.V.B. fremhæver også den såkaldte klassekammerateffekt, som alle helst skal tro på fungerer således, at svage elever løftes uddannelsesmæssigt, når de undervises sammen med bogligt dygtige. At sidde sammen med dygtigere kammerater skulle efter teorien udvirke, at svage bliver dygtigere, end de ellers ville være blevet, hvis de blev undervist for sig selv. Men PISA-målingerne viser altså, at denne teori er forkert. Der sker faktisk det modsatte. I de sammenrodede udelte klasser må læreren for det meste rette sin undervisning mod de svage, da han selvfølgelig ikke kan undervise svage og dygtige samtidig, selv om de kloge pædagogiske eksperter og deres epigoner, der jo ikke selv skal undervise ude i sammenrodet, påstår, at læreren sagtens kan undervise begge elevkategorier samtidig. Læreren skal blot differentiere sin undervisning, siger man. Men der er bare ingen, der endnu har kunnet anvise læreren, hvordan dette skal kunne lade sig gøre. Og når de dygtige, som det vist nok efterhånden erkendes af alle, derfor forsømmes i undervisningen, fordi de ikke får en undervisning, der er i overensstemmelse med netop deres evner, så synker de ned i nærheden af det niveau, der svarer til niveauet for de svage. Den af KB og PVB nævnte klassekammerateffekt hæver altså ikke de svage op i nærheden af de dygtige. I stedet for presser den de dygtig ned i nærheden af de svages niveau. Og det er denne effekt, der underbygges af samtlige PISA-målinger og især af den sidste af slagsen. Det var Socialdemokraterne, der med støtte fra de radikale i 1993 afskaffede den virkeligt undervisende niveaudelte folkeskole og indførte den udelte skolekarikatur. Og derfor er det disse partier frem for nogen, for hvem det er æren og prestigen om at gøre, at denne skoleform trods dens uduelighed ikke erstattes af en rigtig undervisningsegnet niveaudelt skole.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...