Tone og stemmerne

I morgen udgiver electronicakunstneren Tone albummet "Hanging By The Moon". Her fortæller hun om den svære toer, om at vende tilbage til at være one-woman band og om stemmerne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sofie bor i Fjordbyen tæt på Limfjorden, og hendes nye sange bliver luftet i mp3-afspilleren, når det skal afgøres, om de holder. Foto: Grete Dahl

- Udtrykket er et andet. I forhold til mit foregående album, havde jeg bestemt mig for at være lidt mere glad. De gamle sange var mere vemodige, og rent tekstmæssigt dukkede der også en rød tråd op. Men først og fremmest stemmer, stemmer, stemmer. Electronicakunstneren Tone, alias Sofie Nielsen, har budt på nescafe i sit lille gule hus, og vi sidder lunt her ved spisebordet, med det gasdrevne varmeapparat strategisk placeret bag ens ryg skråt ud for bogreolen. Og katten er listet udenfor, mens vi snakker om det nye album "Hanging By The Moon" For halvandet år siden skulle den 31-årige laptopmusiker og sangerinde i gang med sit andet album, og der var lagt op til et mere ekspressivt udtryk, der lå naturligt i forlængelse af al den medieomtale med efterfølgende spillejobs i både ind- og udland, som debutalbummet "Small Arm of Sea" afstedkom. Tone havde planer om at udvide sit musikalske udtryk med jazztrommeslager og laptop-musiker Christian Skjødt lige som videokunstner Kristian Ravn-Ellestad stadig var med i projektet. Men sådan blev det ikke. - I stedet blev det en tur back to basic. Vi holdt nogle møder, og der var masser af ideer, men det blev ikke rigtig til noget. Skjødt og alle mulige var inde over, men i den proces fandt jeg ud af at finde tilbage til mig selv og give udtryk for det. Resultatet - "Hanging By The Moon" - med 10 nye sange udkommer i morgen, og i aften bliver de nye sange holdt over dåben ved en pladereception i Stargate-caféen på Studenterhuset i Aalborg. - Jeg slås altid med det, når jeg skal i gang med at komponere på pc'en. Tænder for mit grej og tager høretelefoner på for at høre lyden langt inde bærret, og går i gang med at strikke tonemasker. Når der så er strikket noget sammen, der kunne blive til et nyt nummer, ryger det i mp3-afspilleren, og så skal tonerne luftes. Enten på gåtur eller cykel, mens Tone finder ud af om maskerne nu holder. - Når jeg selv laver musik, tænker jeg tit, at der her er en guitar eller et andet instrument. Stemmerne kommer nemt til mig, der er masser af kor på det nye album, hvor jeg har dubbet mig selv op. Det nye album er på en måde en retræte, en tilbagevenden til næsten det samme, som jeg stod for før, og jeg har lavet det hele selv på albummet. Musik, tekst, coverart og video. Electronica-scenen bliver for tiden beskyldt for at stå lidt i stampe. Efter flere år med spændende og anmelderudråbte "banebrydende" værker er forventninger store, når der bliver udsendt ny dansk electronicamusik. - Om udviklingen er stoppet? Det kan da godt være og hvad så? Det her er jo en måde at udtrykke sig på. Ganske ligesom rock- og jazzmusikere ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken hver gang, de udgiver et nyt album. Tonemæssigt arbejder Sofie både med mekaniske beats og optagede reallyde. Lyde hun kan forvandle i sin laptop til skramlende og klirrende beats, og hen over synger hun så med sin høje, lyse stemme. Ikke ganske ulig Billie Holidays som flere af anmelderne også har bemærket. - Sangenes tekstunivers består denne gang af små iagttagelser. Mennesker, der gør små ting og indeni gemmer der sig så store ting. Sådan et nummer som "Chasing Birds" handler på den måde både om at have svært ved at vælge og samtidig - hvis du er en mand - om at score. Hvad skal jeg vælge på hylden? Den orange eller den lyserøde fugl? På den måde drejer "Hanging by The Moon" sig måske ikke så meget om Tone selv som det foregående album. Skønt hun ikke lægger skjul på, at det kunne være skønt at hænge ud med månen. - Månen og måneskin. Du hænger jo ligesom oppe i en højere sfære, føler du har en større kraft, og alligevel er der så en tynd tråd, der holder én nede på jorden. Men det kunne da være fedt, at byde månen på en ordentlig kop te, ik? Andre tekster er ganske anderledes barske. "Someone Here" handler således om en, der er død i krig. Måske en soldat. Og budskabet til den efterladte elskede er, at du skal elske mig for evigt, og derfor vil du komme til at leve ensomt efter min død. - Meget sørgeligt. Jeg slås ofte med at få min musik tænkt ind på computeren. Mens stemmerne. De kommer nemt til mig. Jeg opfatter stemmer meget som instrumenter, mens folk, der hører mine sange - specielt de nye - første gang måske får for meget fokus på og kun hører stemmer, stemmer, stemmer. Og så efter en kort pause, slår hun over i Hausgaard-drævende vendelboparodi. -Hva æret hun synger om, den bette Sofie. Hun bræger, bræger og bræger, men hva æert hun vil sige? Er du lidt træt af dine egne sange? - Jeg har hørt dem mindst 1000 gange, og jeg har allerede nye sange til et nyt album klar oppe i hovedet. Men ...du må jo forsøge at blive ved med at være i dem. Og når jeg spiller dem live, sker der altid noget nyt. Og det er måske også det her med stemmerne, de mangedoblede stemmer. Nu får den så selv dem, der står og snakker oppe i baren, bliver overdøvet. - Og selvfølgelig glæder jeg mig til at komme ud at spille dem. Det bliver også en proces at se, hvordan publikum reagerer. Og jeg har øvet i at holde øjnene åbne, mens jeg spiller. Jeg har ikke noget imod at få en negativ reaktion, en lussing, bare den er ærligt ment, så jeg kan bruge det og komme videre og finde ud af, hvordan virker det og hvad er godt.