EMNER

Tongas konge er død, 63 år

Kong George Tupou V er død, 63 år.Foto: Scanpix

Kong George Tupou V er død, 63 år.Foto: Scanpix

‡?George Tupou V, kongen i det polynesiske ørige Tonga, er død, 63 år. George Tupou V var kongen, der introducerede demokrati i den lille østat i det sydlige stillehav. Kongen døde søndag på et hospital i Hongkong. Kongens bror, kronprins Tupouto'a Lavaka, var ved hans side, skriver onlinetjenesten. Kongen fik for et halvt år siden fjernet en nyre, efter der var opdaget en svulst. Han var kendt for køre rundt i sit lille fattige polynesiske ørige i en London-taxi iført tropehjelm og en af sine utallige uniformer. Men han vil navnlig blive husket for, at han indførte demokrati i det feudalstyrede Tonga. Faderen, den mavesvære kong Taufa'ahau Tupou IV, der i sine velmagtsdage vejede over 200 kilo, døde i 2006, og kort efter brød et oprør ud blandt de 115.000 tonganere. De var vrede over, at en lille klike af aristokrater og kongen sad på hele magten i landet. Kroningen af George Tupou V måtte udsættes i to år på grund af urolighederne. Den nyindsatte konge valgte at fratage aristokratiet dets magt, og 165 års feudalstyre faldt ved det første frie valg i 2010./ritzau/AFP