Top 10 over fredede bygninger

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkivfoto

Kulturarvsstyrelsen har udpeget de 10 mest bemærkelsesværdige huse, der enten er fredede eller på vej til at blive det: Nationalbanken I København er den yngste bygning, som nogensinde er fredet. Normalt er en bygning ældre end 50 år, men Kulturarvsstyrelsen mener, bankens arkitektur er så gennemført og fremragende, at den blev fredet. Bankbygningen blev Arne Jacobsens sidste værk. Han døde under byggeriet i 1971. Bygningen viser og fortæller i mindste detalje fra dørgreb og vandhaner til trapper og haver om en stor epoke i dansk modernisme. Tanghus på Læsø: Tanghusene på Læsø er med deres metertykke tangtage nogle af de mest særprægede bygninger i Danmark. Tang blev brugt, fordi der ikke naturligt fandtes rør eller strå til tækning. Tangen var ålegræs, som skyllede op i store mængder på stranden. I 1940'erne forsvandt tangen, som siden har været en mangel på Læsø. Derfor forsvandt traditionen med tangtækning og håndværket blev glemt. Tidligere var alle huse tækket med tang. I dag er kun 19 tilbage. I 2009 købte Kulturarvsstyrelsen et tanghus og købte samtidig 25 tons ålegræs, som blev samlet på Bogø og sejlet til Læsø. I 2010 sættes bygningen i stand, og taget tækkes med tang efter gamle arbejdsmetoder Fredninger på Carlsberg i København: Bryggeriet er blevet fredet for at sikre noget af landets bedste industriarkitektur. Helt fra begyndelsen har Carlsberg anvendt landets bedste arkitekter til opførelsen af bygningerne. Mest kendt er nok Elefantporten fra 1901 af arkitekten Vilhelm Dahlerup. Men fredningerne omfatter også mørke underjordiske lagerkældre, en snoet muret skorsten med otte ildsprudlende fabeldyr og et bryghus med ni store brygkedler og rækværk med inskriptioner i. Munkegårdsskolen i Gentofte: Skolen, der er tegnet af Arne Jacobsen, blev fredet i 1995. Den er fra 1957 og er et arkitektonisk hovedværk fra perioden: Unik i samspillet mellem bygnings- og havekunst. Alt inventar og belysning er designet specielt til denne skole. Gentofte Kommune indførte for nogle år siden en ny undervisningsform i alle folkeskoler. Det betød, at også skolernes indretning skulle tilpasses. En løsning, som både tilgodeså de nye funktioner og den fredede bygning, blev fundet. En ny skole i et helt moderne udtryk blev skabt nede i jorden under skolegården. Østrupgård ved Håstrup på Fyn: En af Danmarks unikke herregårde, der blev hårdt ramt af orkanen i 1999, men er nu genopstået. Østrupgård beskrives bl.a. som "en af Danmarks mærkeligste gamle herregårde". Med en tønde land stråtag over de kæmpe bindingsværksbygninger, med Karen Brahes biblioteksbygning fra 1710 og et middelalderligt stenhus på det bevarede gamle voldsted, er herregården unik. Holbæk Seminarium: De store betonbygninger er opført midt i 1960'erne, hvor undervisningsformer ændrede sig og nye byggematerialer kom i brug. Arkitekten Gehrdt Bornebusch var meget inspireret af den nye anvendelse af beton og specielt af den franske arkitekt Le Corbusiers byggerier. Kildeskovshallen i Gentofte blev tegnet af arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen i 1972 og blev fredet i 2000. Efter en renovering åbner tre svømmebassiner placeret i hver sin glaskube sig alle mod lyset og plænen. Brorfelde Observatoriet ligger højt og øde midt på Sjælland, fordi uvedkommende lys ikke måtte genere stjernekiggeriet. Nu bliver alle bygningerne fredet. Her er fire observatorier, fire boliger, et hovedhus og en værkstedsbygning med tårn. Forskere fra Københavns Universitet har arbejdet og boet her siden 1950’erne. Men nu er lys og uro fra omgivelserne rykket nærmere, og det professionelle stjernekiggeri er derfor flyttet til Chile. Bremerstente: Det sydfynske landarbejderhus Bremerstente fra begyndelsen af 1800-årene indgår i et kulturmiljø med herregården Brahetrolleborg som centrum. Det stråtækte hus lå længe i forfald gemt bag brændenælder og stikkende krat. Nu er bygningen genopstået som en nænsomt restaureret moderne bolig. Ved hjælp af jordvarme, forsatsvinduer og isolering er boligen energiforbedret til tidssvarende niveau, uden at det er gået ud over de særlige kvaliteter i det gamle hus. Til foråret sætter Kulturarvsstyrelsen huset til salg. Buchwalds Hus i Randers midtby, Vestergrave 48, er opført for 360 år siden og fredet i 1919. Det otte fag lange bindingsværkshus har stadig et umiskendeligt tegn fra renæssancen; den fremspringende facade i overetagen. På gadefacaden ses elementer fra mange tider. På hammeren over porten står 1649, facaden prydes af en tofløjet, barok indgangsdør og af støbejernsvinduer fra 1800-tallet. Kaldenavnet Buchwalds Hus er nyt. Huset er opkaldt efter den marskandiser, der boede og havde butik i huset fra 1950’erne til 2003. /ritzau/