Fodbold

Top mod bund på Aars Stadion

For anden uge i træk spiller Aars IK jyllandsserien i fodbold mod et bundhold, når IHF/Århus lørdag eftermiddag gæster Aars Stadion. Her skal Aars IK forsvare den førsteplads, der blev tilbageerobret med 2-0 sejr i forrige kamp mod Nibe B.

. - Det er vigtigt, vi vinder den kamp, så vi kan bevare vores position og have et godt udgangspunkt, når turneringen går ind i den afgørende fase, siger træner Jens Overgaard. I det første opgør mod IHF/Århus vandt Aars ubesværet 4-0 og alt andet end sejr vil være en stor overraskelse. For hjemmeholdet drejer det sig om at få en sejr så Vivild og AIA/Tranbjerg, der har overkommelige modstandere i denne weekend ikke kommer forbi. - Vi skal nok op og have 51 point og dermed endnu tre sejre og den første kan meget passende komme i hus lørdag eftermiddag, siger Jens Overgaard.