Aalborg

Top mod bund

AALBORG: Efter sejren i topkampen mod BK Amager for en uge siden skal Aalborg Basketball Klubs tophold i mændenes 1. division i dag på besøg hos bundholdet Horsens BC. På papiret en taknemmelig opgave, men klubformand og cheftræner Carsten Hermansen advarer sine spillere mod at føle sig alt for sejrssikre. - Selvfølgelig er det en kamp, vi skal vinde, så derfor gælder det om at få armene ned efter sejren over BK Amager. Lige nu står vi næsten med en følelse af, at sæsonen er forbi, men der er stadig ni kampe tilbage af turneringen, og vi skal mindst vinde syv for at rykke op, pointerer ABK-træneren, som kan sende et nordjysk mandskab i stærkeste opstilling på banen. Horsens BC er siden de to klubbers seneste møde blevet forstærket med Ignazio Munoz og Henrik Sørensen, som er vendt hjem til Horsens efter et ophold i Jordanliga-klubben Randers Cimbria.OM

Forsiden