Topbrag i basketball
Lundergaard fra Hjørring på besøg i Brønderslev
BRØNDERSLEV: Der er søndag klokken 15 i Brønderslev Hallen lagt op til topkamp i lokalbraget i basketball. Holdet fra Lundergaard i Hjørring gæster nemlig Brønderslev mandskabet i 3. division i basketball.
Sæsonens første kamp var netop de to holds møde i Hjørring, hvor Lundergaard efter en lige kamp kunne trække sig sejrrigt ud af dette opgør en 76-68 sejr.
- Derfor er der lagt op til revanche i søndagens opgør, fortæller Niels Jørgen Pedersen fra basketballklubben.
Til dagens opgør, er der afbud fra Anders Holt.
BBK-70 stiller med følgende hold til kampen mod lokalrivalerne: Simon Christiansen, Daniel Jensen, Mikkel Løth, Mads Elkjær, Sebastian Sobolowski, Mikkel Holt, Claus Pedersen og Andreas Drivsholm.