Topdanmark fortsat i kursrekord efter regnskab (2. opd)

Aktierne i Topdanmark steg umiddelbart efter offentliggørelsen af halvårsregnskabet mandag, men faldt siden tilbage. Aktierne lå før offentliggørelsen på det højeste niveau hidtil i 278 kr., hvilket var 1 kr. mere end fredagens slutkurs. Den steg til 290, men ved 13.30-tiden var kursen faldet til 282,50 kr. Topdanmark opjusterede i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsresultatet forventningerne til årets nettooverskud. Ledelsen venter nu et overskud på 500-600 mio. kr. mod tidligere 425-525 mio. kr. eksklusive en aktiepost i Dansk Bank, som ultimo halvåret havde givet en gevinst på 175 mio. kr. Topdanmark fik et halvårsnettoresultat på 579 mio. kr. mod 229 mio. kr. i første halvår 2002. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)