Topfolk i boligselskab dømt for svindel

Politiet sigter også Boligselskabet Limfjordens tidligere revisorer for medvirken

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Boligselskabets tidligere formand Poul Nielsen er en af de tre dømte i sagen. Foto: Grete Dahl

Det faldt som lidt af en bombe under retssagen mod de tre tidligere topfolk fra Boligselskabet Limfjorden: Aalborg Politi har også sigtet boligselskabets tidligere revisorer for medvirken til underslæb og bogføringsuorden. Under sagen i går afgav selskabets tidligere forretningsfører en belastende forklaring om, at revisorerne havde kendskab til, at boligselskabet fra tid til anden modtog en slags gavechecks fra leverandører, eksempelvis som tilskud til indkøb af kunst. Det var checks af den slags for i alt 43.000 kroner, som forretningsføreren og eks-formand Poul Nielsen holdt helt uden for regnskabet og gemte i en lille rød kasse på kontoret. - Men vidste revisorerne også, at de penge blev holdt uden for regnskabet?, spurgte anklager Jesper Rodkjær forretningsføreren. - Nej, men det skulle de vel nok selv kunne se, svarede forretningsføreren - underforstået at det ville være oplagt for revisorerne at spørge, hvad der egentlig var blevet af de pågældende checks. Revisorer med på ture Det kom i øvrigt frem, at revisorerne ofte deltog i boligselskabets studieture til udlandet. Det var de ture, hvor de pågældende sorte penge blev brugt på øl og brændevin. De sorte penge i den røde kasse kom første gang i søgelyset, da et konsulentfirma tilbage i 1999 kiggede nærmere på Limfjordens forretningsgange. Firmaet gav oplysningen videre til revisorerne, som derfor 5. januar 2000 kom på såkaldt uanmeldt kasseeftersyn. Advaret om kontrol I retten i går satte en bogholder dog kraftigt spørgsmålstegn ved, hvor uanmeldt kasseeftersynet var. Aftenen i forvejen arbejdede forretningsføreren over bag nedrullede gardiner på sit kontor. Det skete ellers så godt som aldrig. Den morgen, da revisorerne dukkede op, var såvel forretningsfører som formand Poul Nielsen på kontoret kl. 8. Det var aldrig sket før. Endelig kunne bogholderen fortælle, at kontorpigernes telefonkædesystem aftenen forinden var blevet aktiveret, og hun havde fået et praj om, at revisorerne ville komme næste morgen. Da den lille røde kasse blev åbnet indeholdt den intet kritisabelt. Det kom bag på bogholderen, for som hun forklarede, havde hun smugkigget i kassen og set, at den var fyldt med dokumenter, som afslørede, hvordan de sorte penge blev brugt under studieturene. Revisorer afviser Under sagen i går indvilgede de to revisorer i at afgive forklaring, selv om de selv er sigtet i sagen. De afviste at kende noget som helst til uregelmæssighederne, ligesom de afviste at have advaret om, at de ville komme på uanmeldt kasseeftersyn. Det er endnu uvist, om politiet ender med at rejse tiltale mod de to revisorer. Med hensyn til de sorte penge i den røde kasse blev Poul Nielsen og den tidligere forretningsfører altså dømt for underslæb for 43.000 kroner og for bogføringuorden ved at have holdt dem ude af regnskabet. Socialt bedrageri Sagens sidste punkt handlede om, at Poul Nielsen med hjælp fra forretningsføreren og et bestyrelsesmedlem narrede Aalborg Kommune til at udbetale godt 11.000 kroner for meget i boligstøtte til Poul Nielsen privat. Det sociale bedrageri foregik på den måde, at Poul Nielsen aldrig officielt fik udbetalt såkaldte byggesagshonorarer. Hvis han fik det, ville han nemlig blive trukket i boligstøtte. Derfor blev det arrangeret således, at pengene blev udbetalt i det andet bestyrelsesmedlems navn. Såvel Poul Nielsen som forretningsføreren erkendte dette bedrageri. - Jeg mener, at det var Poul Nielsen, der bad mig om at lave det på den måde. Jeg burde nok have indset, at det var galt, erkendte forretningsføreren. Bestyrelsesmedlemmet, der optrådte som stråmand for Poul Nielsen, nægtede sig skyldig. Han afviste at have indgået aftaler med de andre om den lidt kreative ordning. Det tog retten dog ikke for gode varer. Blandt andet fordi både Poul Nielsen og forretningsføreren gav udtryk for, at bestyrelsesmedlemmet var med i aftalen. Det fremgik også af bestyrelsesmedlemmets lønsedler og årsopgørelser. Dem hævdede han dog, at han aldrig havde fået eller set.