Tophold i målhumør

Arsenal, Chelsea og Manchester United vandt deres kampe

Wayne Rooney åbnede tidligt scoringen mod oprykkerne fra QPR. Foto: Scanpix
Fodbold 1. februar 2011 23:57

Der venter FC København en skræmmende vanskelig opgave, når de senere på måneden møder Chelsea i Champion Leagues 1/8-finale. Alt tyder således på at Chelsea har overvundet sin krise og atter scorer mål på samlebånd. Tirsdag aften vandt holdet således 4-2 ude over Sunderland i et brag af en kamp. Chelseas mål blev sat ind af Frank Lampard, Salomon Kalou, John Terry og Nicolas Anelka. Læg dertil, at Chelsea netop har købt Fernando Torres og facit bliver en for FC København næsten uløselig opgave. Sejren over Sunderland bragte dog ikke Chelsea nærmere på topholdet Manchester United. United med en sprudlende Wayne Rooney i front udraderede således Aston Villa med 3-1 hjemme på Old Trafford. Rooney scorede til både 1-0 og 2-0, inden Darren Bent efter pausen bragte spænding ind i kampen med sit mål til 2-1. Vidic lukkede kampen for suveræne United, der endnu ikke har tabt i Premier League i denne sæson. Også det tredje tophold i aktion tirsdag aften, Arsenal, kan sætte tre point ind på kontoen efter en 2-1 sejr hjemme over Everton. Men det holdt hårdt. Loius Saha bragte udeholdet i front efter 24 minutter, og føringen holdt indtil 20 minutter før tid. Her lykkedes det Arshavin at udligne, og fem minutter senere afgjorde Laurent Koscielny kampen til Arsenals fordel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...