Tophold snublede

Fodbold 22. april 2003 08:00
Nykøbing FA FC Nordjylland 2-1 FODBOLD, 2. DIVISION NYKØBING FALSTER: Indhopperen Ziad Saliba udlignede til 1-1 for hidtil ubesejrede FC Nordjylland på sin første boldberøring to minutter efter pausen, men tre minutter senere var rækkens nummer fire, Nykøbing Falster-Alliancen, igen foran. 2-1 holdt det underholdende topopgør ud, og FC Nordjylland indkasserede sæsonens første nederlag i turneringskamp nummer 20. - Vi spillede en god kamp, hvor begge hold kom til masser af målchancer. Det var værre, hvis vi havde spillet elendigt, og vi er trods alt stadig 17 point foran netop Nykøbing Falster-Alliancen, siger Flemming Nielsen, FCN-cheftræner. 2046 tilskuere fik en fornøjelig kamp, hvor begge hold turde og ville spille offensiv fodbold. - Vi ramte overliggeren allerede i det første minut, og så var tonen ligesom lagt an, men de kom foran midt i første halvleg i forbindelse med et hjørnespark. Bolden passerede igennem vort forsvar, og så kunne Martin Lohse sende den i netmaskerne, fortsætter Flemming Nielsen. Han valgte straks fra anden halvlegs start at sende driblestærke Ziad Saliba på banen. Det betød, at anfører Jacob Berger gled fra midtbanen ned i forsvaret, hvor Kristian Jensen var blevet pillet ud. Simon Josefsen blev trukket lidt tilbage fra sin angrebsplads, som Ziad Saliba overtog. - Glæden over Ziad Salibas udligning holdt kun tre minutter. Vi fik ikke clearet ordentligt af, og så kunne Lars Pleidrup score et flot mål til 2-1. Herefter var der fortsat masser af målchancer i begge ender af banen. Indskiftede Jan Hansen havde blandt andet et skud på stolpen, og så stod NFA-keeperen altså også en god kamp, siger Flemming Nielsen.jeri Kampfakta: Stillingen ved pausen: 1-0. Mål: 26. minut: Martin Lohse. 47. minut: 1-1 Zaid Saliba. 50. minut: 2-1 Lars Pleidrup. FC Nordjylland, 4-4-2: Brian Ulstrup - Kasper Svendsen, Kristian Jensen (46. minut: Ziad Saliba), Michael Strandquist og Per Gade - Jacob Berger, Phong Dao (65. minut: Jan Hansen), Daniel Kristensen, Ulrik Kvist - Glenn Gundersen, Simon Josefsen. Tilskuere: 2046.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...