Badminton

Topkamp i badminton

Lørdag spiller Aabybro Badminton Club oprykningskamp til Danmarksserien i Aabybro Hallen, hvor der vil være konkurrencer for publikum. Med en sejr over Skødstrup kan AaBC holde fast i kampen om oprykning til Danmarksserien for første gang i klubbens 60 årige historie. AaBC blev nummer to i grundspillet og er nu ude i fire oprykningskampe, hvoraf den første blev tabt 6-7 i Randers. For at skabe ekstra opmærksomhed om kampen arrangerer AaBC en konkurrence, hvor tilskuerne ved at udfylde en tipskupon kan vinde præmier, som ketsjere, oplyser Michael Krogsgaard. Holdet er Anders Christiansen, Søren Gammelby, Lasse Bundgaard, Martin Thomsen, Jens Bach, Andi Madsen, Majbritt Krogsgaard, Malene Krogsgaard, Henriette Sørensen og Gitte Hagemnann Christensen.