Brønderslev

Topkarakter til apotek

Apoteker Pia Lunding sætter sikkerhed og kvalitet meget højt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Diana Kazwah er en af de medarbejdere, der står bag skranken på Løve Apotek. Arkivfoto: Martin Damgård

BRØNDERSLEV/VRÅ:Apoteker Pia Lunding og hendes medarbejdere går i denne tid rundt med det helt store smil. De har nemlig fået høje karakterer for Brønderslev Apotek, Løve Apoteket Brønderslev samt Vrå Apotek.

Det er IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering, der har haft de store superlativer fremme efter en omfattende gennemgang af arbejdsgang og interview med medarbejdere.

- Vi er bedst i Nordjylland, og det er vi stolte af, siger Pia Lunding. Men uden de dygtige medarbejdere, kunne målet ikke nås.

En af dem, der er interviewet, er farmakonom Dorthe Hostrup, der står for forsendelse, receptur, service med mere, blev interviewet i omkring 45 minutter.

- Intervieweren skulle have svar på næsten alt, fortæller Dorthe Hostrup.

Hun er ret ny i de opgaver, hun har i dag. Dem overtog hun i august.

Det er begge apoteker i Brønderslev - Brønderslev Apotek og Løve Apoteket, der har været gennem akkrediteringen, der foregår hvert tredje år.

Der blev ikke fundet fejl.

- Dem opdager vi inden, medicin-udleveringen, fortæller Pia Lunding.

Apoteket har et mål om, at 98 procent af de produkter, kunderne henvender sig omkring, skal være på hylderne, og her levede apoteket op til 98,4 procent af ordrerne, der kunne efterkommes straks. Er et produkt ikke på hylden, er den fremme næste dag.

Ventetid er også noget, der registreres. Den er på et par minutter. Pia Lunding fortæller, at der er sat en ekstra medarbejder på i ekspeditionen, og er der mange, der venter, kan apotekeren også selv træde til ved ekspeditionen.

- For os er det vigtigt at vide, at tingene er i orden. Det giver os selvsikkerhed, siger Pia Lunding, der har været apoteker i Brønderslev siden 1. juni 2015.

Pia Lunding mener, at det, at medarbejderne får ansvar, er med til, at de udfører arbejdet omsorgsfuldt. Når man tænker i sit arbejde, styrkes man.

Medarbejderne er inddelt i forskellige grupper, der har bestemte arbejdsområder, og hver gruppe er typisk på tre medarbejdere.

- Der er medarbejdere, der roterer, for at få nye kompetencer. og netop uddannelse er vigtigt, mener Pia Lunding.

At tingene fungerer så godt betyder også, at Brønderslev Apotek er en attraktiv arbejdsplads.

- Vi får en del uopfordrede ansøgninger, så vi har ikke problemer med at få medarbejdere, fortæller Pia Lunding. Der er 24 ansatte på Brønderslev Apotek.

- Det skal gerne være sådan, at medarbejdere siger "Ih, hvor er jeg heldig, jeg får lov til at arbejde her".

Levnedsmiddelstyrelsen har også besøgt apoteket, og her var der også lutter rosende ord.

En del af apoteket er blevet malet hvidt. Snart skal også de blå farver i ekspeditionen afløses af hvide, ligesom skranken skal skiftes ud med en mere moderne af slagsen.

Apoteket har tidligere fået ny og bedre belysning, der har sparet noget på el-regningen.

Brønderslev Apotek havde søgt om at få tilladelse til at holde åbent til klokken 21, men denne tilladelse tilfaldt Hjørring, der rummer lægevagten.

Pia Lunding har i sit tidligere virke været med til at indføre DDKM - Den Danske Kvalitets Model - på flere danske apoteker.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst