Toplærken fløjter af

Ny rapport viser, at flere fuglearter er på vej ud af den nordjyske natur - til gengæld trives kongeørne, skestorke og traner

Danmarks ensomste fugl er nok den amerikanske rørdrum, der flere år i træk har markeret revir i fuglereservatet Vejlerne vest for Fjerritslev. Den amerikanske rørdrum, som har forvildet sig hertil over Atlanterhavet, er den eneste af sin art i Europa, men det ved den ikke, og derfor har den nu fire forår i træk hævdet territorium i Vejlerne for at tiltrække en mage - men naturligvis forgæves, da dens nærmeste artsfæller er mange tusinde kilometer borte. I Europa har vi også en rørdrum, men det er en anden art, og selv om europæeren og amerikaneren ligner hinanden, snakker de hvert sit sprog, så den amerikanske rørdrum må nok blive ved med forgæves at lede efter en partner blandt de tilsyneladende meget lignende, men alligevel fremmede europæiske rørdrumme, som ellers netop i Vejlerne har en meget tæt ynglebestand. Den amerikanske rørdrum er kun en af de fugle, som de 262 nordjyske fuglekiggere, der har bidraget med i alt 45.000 observationer til den nye årsrapport Fugle & Dyr i Nordjylland 2003, registrerede i Nordjyllands og Viborg amter i løbet af 2003. 2003-rapporten viser, at to af Danmarks og Nordjyllands sjældeneste fugle, Toplærken og Markpiberen, er ved at fløjte af. Toplærken er således ikke blot på vej ud af den nordjyske natur, men faktisk helt ud af landet, idet der nu ialt kun er knap 20 fugle tilbage i Danmark, og hvis man ser bort fra 1-2 fugle i Århus og en i Næstved, har de resterende danske toplærker alle bopæl i Nordjylland - de fleste i Hirtshals, hvor havneterrænet i dag er den vigtigste yngleplads for den i Danmark uddøende lærke. Markpiberen har altid været fåtallig herhjemme, men traditionelt huser klithederne omkring Skagen en stor del af de danske ynglepar. Sådan er det ikke mere. Mens der så sent som i 1980erne stadig var 10-20 ynglepar omkring Skagen, var der i fjor kun et enkelt. Ud over det enlige nordjyske par, var der i 2003 i hele landte kun en halv snes par på Anholt, så også Markpiberen status som dansk ynglefugl synes snart at være talte. Til gengæld stortrives tranerne, og også skestorkene og kongeørne er i dag en veletableret del af den nordjyske natur. Tranerne var så sent som i begyndelsen af 1980erne meget sjældne som danske ynglefugle, idet der kun var 2-3 par - alle i Nordjylland. Siden er bestanden nærmest eksploderet, og alene i Nordjylland var der i 2003 24-32 par. De jyske traner samles efter yngletiden i Vejlerne, hvor Bygholm Vejle år for år har tiltrukket stadig flere fugle, der samles her, inden de ved den første nattefrost i november flyver sydpå til vinterkvarteret i Spanien. I 2003 blev det maksimale antale traner på Bygholmengen 113 fugle, der sås 3. november. Bygholm Vejle har i de senere år også givet husly til 1-2 ynglende tranepar, og det er faktisk ikke den rene lykke for de øvrige fugle, da tranerne i yngletiden æder æg og unger fra de mange sjældne vadefugle, der yngler på Bygholmengen. Flere af disse arter, eksempelvis Alm. Ryle og Brushane, har her nogle af de sidste ynglepladser i Danmark. Siden skestorkene for nogle få siden genindvandrede til Nordjylland som ynglefugl, er bestanden på holmene i Limfjorden år for år steget lidt. Den smukke hvide skestork med det karakterisktiske skeformede næb, der har givet arten navn, synes nu at være en veletableret del af fjordlandets fugleliv. I 2003 ynglede der 11 par. Også kongeørnen synes at have befæstet sin trone i Lille Vildmose, der er kongeørnens eneste danske ynglplads. I 2003 ynglede den for første gang i Høstemark Skov, der ligger i den nordlige del af vildmosen. Man kan læse mere om rapporten Fugle & Dyr i Nordjylland, der udgives af foreningen af samme navn, på foreningens hjemmeside på www.nordfugl.dk/fdn.