Topmoderne faciliteter i nyt fitness-center
2000 kvadratmeter er der at boltre sig på
Opdateret kl. 18:15
AALBORG: Det er et enormt og topmoderne fitness-center, som Fitness.dk i lørdags åbnede i Bispensgade 5-7 i det centrale Aalborg.
Det nye center er 2.000 kvadratmeter stort.
Al træning er i et plan, mens omklædning og badefaciliteter er på 2. sal.
- Fitness-centret byder på et bredt udvalg af markedets bedste træningsudstyr, og vi håber, at mange vil sætte pris på vore faciliteter, siger center-manager Lene Lystrup.
På åbningsdagen var også distriktschef for Jylland, Jesper Lyngsø, til stede. Og han glædede sig over, at Fitness.dk nu er repræsenteret med to centre i Aalborg-området.
Det andet ligger i Shoppen i City Syd.
- De seneste 14 dage har budt på mange udfordringer. Nogle af vore træningsmaskiner er så store, at de ikke har kunnet sættes på plads via trappe eller elevator. De er blevet løftet op og bragt på plads gennem vinduerne. Vi har været til gene for naboerne, men nu er det overstået, og vi er for alvor parate til at tage imod kunder i alle aldre og af begge køn, fastslår en forventningsfuld Jesper Lyngsø.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.