Topnavne svigter VEB

Vendsyssel Elitebadminton må undvære inderen Anup Sridhar og englænderen Robert Blair i tirsdagens særdeles vigtige hjemmekamp i Badmintonligaen mod Team Vestsjælland.

Vendsyssel Elite Badmintons indiske spiller,  Anup Sridhar, er heller ikke kampklar i aften. Foto: Bente Poder

Vendsyssel Elite Badmintons indiske spiller, Anup Sridhar, er heller ikke kampklar i aften. Foto: Bente Poder

- Det er en katastrofe og enormt trælst, at vi først får beskeden dagen før, siger VEB-træner Kenneth Larsen om inderens afbud, som i sidste ende kan koste vendelboerne dyrt i den forestående kamp for at sikre eksistensen i den bedste række Anup Sridhar vandt i weekenden en turnering hjemme i Indien, men pådrog sig efter eget udsagn en skade, som forhindrer ham i at rejse til Frederikshavn. Kenneth Larsen er dog ikke helt overbevist om Anup Sridhar reelt er skadet. - Vi har jo ingen mulighed for at tjekke, om han virkelig er skadet, men hvis han spiller i Malaysia Open i næste uge, så kan man jo godt have sin tvivl, siger træneren, der som fortalt også må undvære Robert Blair. Englænderen har dog ikke meldt afbud helt frivilligt. Det engelske badmintonforbund valgte i fredags at fremrykke rejsen til Malaysia til i morgen, og forbundet vil derfor ikke give Robert Blair lov til at spille i Danmark tirsdag. De to afbud betyder at Peter Rasmussen bliver rykket op som første herresingle, og Kristian Nielsen kommer med i anden herresingle. Robert Blairs plads i mixeddouble overtages af debutanten Paw Juul, der får chancen sammen med Yu Qi.