Topopgør i serie 2

{ SØNDERUP/SULDRUP: Fredag aften tager Sønderup/Suldrup IK Frem mod topholdet Skelund IF i fodboldens serie 2 i forårets sidste hjemmekamp. Det er et vaskeægte topopgør mellem nummer et og to. Hjemmeholdet kan overtage førstepladsen, da Skelund har 18 point, mens Sønderup/Suldrup har 15 point i en meget jævnbyrdig række, hvor der blot er fem point fra en oprykningsplads til en nedrykningsplads. Hjemmeholdets formkurve har været lidt nedadgående, men har tidligere rejst sig, når det virkelig gælder. Til kampen håber træner Johnny Larsen at have sin topscorer Brian Christiansen tilbage i folden, efter han måtte side over med influenza i 1-1 kampen ude mod Aalborg Freja.