Topopgør mellem FCM og FCK er aflyst

Søndagens topopgør mellem FC Midtjylland og FC København i Herning er aflyst på grund af stormen

Træner Jess Thorup og FC Midtjylland kom ikke i kamp mod FC København søndag.Foto: Scanpix

Træner Jess Thorup og FC Midtjylland kom ikke i kamp mod FC København søndag.Foto: Scanpix

HERNING:Søndagens topopgør i Alka Superligaen i Herning mellem FC Midtjylland og FC København er aflyst af sikkerhedsmæssige årsager.

Det oplyser de to fodboldklubber på Twitter.

Aflysningen skyldes sandsynligvis det storm- og regnvejr, der lige nu har ramt store dele af Jylland.

FCK-målmand Stephan Andersen har på Twitter lagt et foto op, hvor han står i øsende regnvejr på MCH Arena. Under billedet skriver han:

- Har tjekket banen i Herning - den er våd, for det øser ned lige nu!

FCK topper Superligaen med 32 point. FC Midtjylland har på andenpladsen et point færre end FCK./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.