Toppedalskolen er bedst til høvdingebold
Drengene og pigerne fra Toppedalskolen vandt, da der var kommunemesterskaber i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø

Galleri - Tryk og se alle billederne.
FARSØ:Toppedalskolens 8. klasser er de bedste i Vesthimmerlands Kommune til Høvdingebold.
Både pigerne og drengene fra skolen i Skarp Salling/Brøndum løb nemlig med førstepladserne, da Dronning Ingrid Hallerne i Farsø onsdag var hjemsted for kommunemesterskaberne i Høvdingebold for alle 8. klasserne i Vesthimmerland.
I finalen slog drenge fra Toppedalskolen Farsø Skole A, mens pigerne i 8. klasse fra Toppedalskolen bankede Aars Skole B i sin finale.
Tredjepladen gik for drengenes vedkommende til Østermarkskolens C-klasse, mens Farsø Skole A-klasse-piger snuppede tredjepladsen.
Omkring 300 børn var i vælten i Dronning Ingrid Hallerne. Der var 16 drengehold og 15 pigehold med en halv snes deltagere på hvert hold.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.